Bibelgrupper starter op igen

Bibelgrupper starter op igen

Sommerferien er slut – og bibelgrupperne starter nu op igen. Missionshuset og Løsning kirke vil gerne invitere alle bibelgrupper – og alle der er interesseret – til en inspirationsaften torsdag d. 20. august kl. 19.30 i Løsning Kirke (ikke i missionshuset som det plejer pga. pladsbegrænsning).

Aftenen vil bl.a. bestå af nogle input til, hvordan vi både kan styrke fællesskabet indadtil i gruppen og menigheden, men også hvordan vi kan have endnu mere fokus på dem i vores by og omgangskreds, der ikke er en del af menigheden. Og så vil der være nogle opmuntrende dryp undervejs fra flere i menigheden, som også vil være til ny inspiration.

Du kan læse mere om bibelgrupper her. Hvis du ikke er med i en gruppe og ønsker at komme det, så kontakt Anette Refshauge Jakobsen på tlf. 6039 0283 eller anetterefshauge@hotmail.com

Der er desuden en særlig åben bibelstudiegruppe, som mødes i kirkecenteret den tredje torsdag i hver måned, hvor man ikke behøver at tilmelde sig. Læs mere her