Indlæg fra maj 2021

Indlæg fra maj 2021

Lovsangsgudstjeneste søndag d. 16. maj

På søndag er der igen lovsangsgudstjeneste i Løsning Kirke kl 16:00 ved Filip Torp Kildeholm. Vi har meget at glædes over og være taknemlige for – også midt i en svær corona-tid. For Gud er helt tæt på os – og svigter os ikke. Lad os derfor mødes og give plads til lovsang og tak.

Pit-stop – aften om parforhold er aflyst

Den 19. maj havde vi planlagt en spændende aften med fokus på parforhold (se her). Selvom arrangementet allerede er blevet rykket en gang pga. Corona restriktioner, så må vi desværre se i øjnene at vi stadig kan være for få samlet til at det kan lade sig gøre at afvikle aftenne. Så ser vi os desværre nødsaget til at aflyse denne ellers spændende aften!

Sommerudflugt d. 9 juni 2021 er aflyst

Efter forskellige benspænd ser jeg mig nødsaget til at aflyse udflugten den 9. juni. Det er vigtigt at have noget at glæde sig til, og jeg har derfor booket kaffebord næste år på Restaurant Vejle Fjord, med den smukkeste udsigt over Rododendron haven og det skønne kig til Fjorden, da Restaurant Rørbæk Sø desværre er lukket ned. Udflugt: Onsdag den 8. juni 2022! Glæder mig til fællesskab med jer igen i efteråret, Randi