TeenKirke

TeenKirke

TeenKirke er især målrettet til de unge der går i 7. – 10. klasse, som synes de er blevet for store til børnekirke, bl.a. konfirmander.  Der er i efteråret 2021 TeenKirke ved 10:30 gudstjenesterne i Løsning kirke d. 22. august, 19. september, 17. oktober og 28. november.

TeenKirke finder sted under gudstjenesten, på samme tid som børnekirke. De unge går ud sammen med resten af børnene inden prædikenen starter til et lokale for sig, hvor de lytter til den aktuelle prædiken via livestream og derefter er der god mulighed for at snakke om de spørgsmål der dukker op undervejs. Med tid til spørgsmål og at vi sammen dykker ned i teksten er målet at de unge også må høre evangeliet på “deres sprog”.

Kontakt Benny Rand for mere info om TeenKirke.