
– hvis du vil vide mere eller blot have ting genopfrisket om den kristne tro!
Løsning-Korning kirker og Hedensted Valgmenighed inviterer igen til ALPHA-kursus. Du kan læse mere i denne flyer: ALPHA kursus flyer.
Hvad er ALPHA?
ALPHA er en mulighed for at udforske livets store spørgsmål og samtale om den kristne tro i rammen af et hyggeligt og uformelt kursus. Oplæggene holdes af forskellige mennesker; enpræst, en lærer, en diakon og en elektriker m.fl.
Vi begynder med aftensmad og uformel hygge. Derefter holdes et oplæg om aftenens emne, som lægger op til samtale. Samtalen er fri og uden facitliste. Den foregår i mindre grupper, hvor alle har mulighed for at dele tanker og synspunkter med hinanden.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for atdeltage. Alle er velkomne.
Tid – Sted – Pris
Næste gang der afholdes ALPHA kursus vil det fremgå af siden her.
Om Alpha
Bogstavet alpha (α) er det samme som a i alfabetet. Alpha er med andre ord for begyndere og kræver inden forudsætning udover nysgerrighed. Kurset er skabt til samtale og til at udforske grundlæggende kristentro på en venskablig, åben og informativ måde. Samtalen foregår i mindre grupper, hvor alle har mulighed for at dele tanker og synspunkter med hinanden. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Alle er velkomne.
Alpha handler om nogle af livets store spørgsmål :
- Hvad er meningen med mit liv?
- Hvordan kan troen passe ind i et moderne liv?
- Hvad skal man gøre ved det onde?
Oplæggene holdes af forskellige mennesker: en præst, en lærer, en læge, en elektriker, m.fl.

Fakta Om Alpha
Mere end en million mennesker udover hele jorden har deltaget i et Alpha kursus i løbet af de sidste 10 år. Kurserne afholdes i kirker, hjem, skoler, universiteter og fængsler. Gennem Alpha er der mulighed for at udforske den kristne tro i en afslappet atmosfære.
Læs mere om Alpha på alphadanmark.dk eller se videoen herunder:
Alpha er:
A – Alpha er for alle der gerne vil vide mere om kristentroen.
L – Lærdom og latter – det er muligt at lære noget om kristentroen og samtidig have det sjovt.
P – Pasta og pizza – aftenen starter med et fælles måltid.
H – Hjælpsomhed. I små grupper hjælper man hinanden til at forstå de spørgsmål, som talen rejser.
A – Alle spørgsmål er velkomne. Intet spørgsmål er for enkelt eller for provokerende.