Café Q – for kvinder

Café Q – for kvinder

Flyer for Café Q

Velkommen til Café Q – en aften kun for kvinder. Den næste datoer er fredag d. 7. marts.

Café Q er nogle fredag aftener i Løsning Kirkecenter/Kirke, hvor kvinder i alle aldre og livssituationer kan være med. Uanset om du er ung, midaldrende eller ældre, og uanset om du er vant til at komme i kirken eller ej, er du SÅ VELKOMMEN!

Hver gang vil vi spise mad sammen, hygge os med forskellige aktiviteter og afslutte aftenen med andagt og sang.

Formålet med sådan en café for kvinder er, at vi får mulighed for at lære hinanden bedre at kende og også gerne lære helt nye mennesker at kende. Selvom Løsning er en lille by, er det ofte de samme mennesker, vi er sammen med.

Café Q er en oplagt mulighed for at lære nye at kende, hygge os sammen og kunne synge og tale om troen på Gud.

Hver aften koster 80 kr, hvilket dækker mad, drikkevarer, kaffe/te og snacks.

Du kan læse mere om caféen i denne flyer: Cafe Q f. 2025 eller i denne artikel: Cafe Q – artikel i Kirkenyt

Tanken med caféen er at vi mødes kl. 18:00 i Kirkecentret, hvor vi spiser sammen. Derefter et indlæg og naturligvis være tid til kaffe, snacks og masser af snak.

Bag aftnerne står et lille udvalg af frivillige kvinder i Løsning Kirke.