Nyheder (Side 2)

Nyheder (Side 2)

Affaldssortering på Løsning kirkegård

Når du besøger Løsning kirkegård – evt. for at renholde et gravsted – er det vigtigt, at du sorterer affald korrekt. Der er derfor sat klistermærker på alle skraldespande, sådan at organisk affald, plast og restaffald kan blive sorteret hver for sig.

Kontakt kirkekontoret i sommeren

Hen over sommeren vil du fortsat kunne komme i kontakt med enten kordegn Else Laursen eller en af præsterne Sune Skarsholm og Filip Torp Kildeholm. Kirkekontoret vil være lukket for fysisk henvendelse i uge 29, 30 og 31, men du kan frit ringe til en af ovenstående. Hvis du ringer til en der er på ferie, vil telefonsvaren blot henvise til hvem du skal kontakte. Ligeledes vil der være kordegne-vikar, der tager sig af email henvendelser vedr. personregistrering. Se mere…

Sankthans på Skærven d. 23. juni

Sommer i By har meldt ud på deres Facebook side, at de arrangerer Sankthans fest på Skærven i år onsdag den 23. juni (med forbehold for ændringer grundet Covid-19). Pladsen åbner kl. 17.00, og bålet tændes kl. 19.00. Båltalen holdes af Freddy Maagaard, kendt fra Bikub1, Byens Hus og Sommer i by. Løsning Spejderne står klar med snobrød og  Løsning kirke leverer musik og sang Der kan købes diverse drikkevarer, kage og pølser på pladsen Grundet Covid-19 vil der ikke være…

Tilmeld dit barn til konfirmandundervisning 2021-2022

Hvis dit barn skal til at begynde i 8. klasse og ønsker at blive konfirmeret i 2022, så skal du som forælder tilmelde dit barn til konfirmations undervisning inden 30. september 2021. Tilmelding sker med NemID via Folkekirkens digitale konfirmandtilmelding. Tilmelding sker derfor på en sikker måde. Du kan lære mere om den digitale tilmelding her. Du kan læse mere konfirmationsundervisningen og det at blive konfirmeret her. Se konfirmationer i juni 2022 her.
Dåbsgudstjeneste (folkekirken.dk)

Tilbud om dåbsgudstjenester i efteråret

Vi vil som noget særligt i efteråret 2021 tilbyde to dåbsgudstjenester fra Løsning kirke til de af jer, der ikke fik jeres barn døbt under corona-nedlukningen (marts 2020-juni 2021), men som fortsat ønsker dåb. Det er selvfølgelig også muligt at få sit barn døbt til en af de almindelige søndagsgudstjenester. De to datoer for dåbsgudstjenesterne vil være: Lørdag d. 28. august 2021 kl. 10 v/ Filip Torp Kildeholm Lørdag d. 11. september 2021 kl. 10 v/ Sune Skarsholm Ønsker man…

Mundbind ikke længere krav

Fra d. 14. juni er det ikke længere et krav at bære mundbind eller visir i kirken til gudstjenester, til aktiviteter i kirkecenteret eller når du henvender dig på kirkekontoret. Det er stadig vigtigt at holde afstand og spritte hænder – ligesom du selvfølgelig fortsat skal undlade at møde op hvis du er Corona smittet, er i isolation eller har symptomer. Fra d. 11 juni er det indendørs forsamlingsloft blevet hævet til 100 personer (gudstjenester fortsat underlagt andre regler) og…

Konfirmationer 12. og 13. juni

Endelig kan konfirmanderne blive konfirmeret! Lørdag d. 12. juni og søndag d. 13. juni er der  konfirmationer i Løsning og Korning kirker. Vi glæder os til at fejre denne særlige dag med konfirmanderne og deres familier – selv i en hverdag der stadig er underlagt Corona restriktioner (bemærk: krav om mundbind gælder fortsat denne weekend). Der kan ikke bookes plads i kirken til konfirmationerne som ved andre gudstjenester – der er desværre kun plads til gæsterne der følges med konfirmanderne.…

Nyt Kirkenyt

Så er der et nyt nummer af Kirkenyt, som bliver hustandsomdelt inden længe. Læs det online eller hent det som PDF.

Pit-stop – aften om parforhold er aflyst

Den 19. maj havde vi planlagt en spændende aften med fokus på parforhold (se her). Selvom arrangementet allerede er blevet rykket en gang pga. Corona restriktioner, så må vi desværre se i øjnene at vi stadig kan være for få samlet til at det kan lade sig gøre at afvikle aftenne. Så ser vi os desværre nødsaget til at aflyse denne ellers spændende aften!

Sommerudflugt d. 9 juni 2021 er aflyst

Efter forskellige benspænd ser jeg mig nødsaget til at aflyse udflugten den 9. juni. Det er vigtigt at have noget at glæde sig til, og jeg har derfor booket kaffebord næste år på Restaurant Vejle Fjord, med den smukkeste udsigt over Rododendron haven og det skønne kig til Fjorden, da Restaurant Rørbæk Sø desværre er lukket ned. Udflugt: Onsdag den 8. juni 2022! Glæder mig til fællesskab med jer igen i efteråret, Randi

April Nyhedsbrev fra Bangladesh

Jens Fischer-Nielsen har på vegne af Danmissions menighedsudviklingsprogram i Bangladesh sendt dette nyhedsbrev: Nyhedsbrev april 21 – Bangladesh Læs mere om menighedsudviklingsprogrammet her.

Online børnekirke 25. april

Denne søndag har vi den sidste online børnekirke – nu bliver det nemlig muligt at mødes igen til børnekirke under gudstjenesten i kirken (læs her). Du kan høre disciplen Peter fortælle om da han blev bange og gemte sig – og synge med på børnesangene sammen med Benny. Og så er der en hilsen fra alle dem, der glæder sig til børnekirke i kirken. Se med fra kl 8:00 søndag morgen. Se alle børnekirke videoer på YouTube. 

Børnekirke på søndag

På søndag d. 25. april er der igen børnekirke til gudstjenesten kl 10:30 – og samtidigt vil der være en sidste online børnekirke (se her). Børnene vil blive delt op i grupper og vi vil sørge for at alle kan holde god afstand til hinanden. Se alle børnekirke videoer på YouTube.
Løsning kirke med alter belysning

På søndag skal vi igen synge til gudstjenesten

Myndighederne har godkendt, at vi igen synger sammen i kirken. Endelig kan glade stemmer igen fylde kirkerummet! Vi begynder allerede på søndag den 25. april – så kom og vær med kl 9:00 i Korning og kl 10:30 i Løsning (ændret fra kl 10 og kl 11)! Der er desuden lempet på andre restriktioner omkring gudstjenesterne: Flere kan deltage, men der er fortsat afstandskrav og arealkrav Tidsrummet for gudstjenesten er principielt ubegrænset, men bliver afviklet på max 1 time Trods…
Tablet til børn i Bangladesh

Tak for gave til Bangladesh

Christian Vestergaard, som er udsendt til Bangladesh, har sendt os denne hilsen:  Tusind tak for denne gave til jer alle i Løsning menighed. Det er altid en velsignelse at få disse hilsner og at I støtter både mig og arbejdet her. Sommetider er gaver en ekstra velsignelse, fordi de fylder et specifikt behov. Sådan var det med jeres gave denne gang. Før påske kunne jeg give et par tvillinger i første klasse en Samsung tablet og dermed kan de følge…

Påskemorgensang

Kristus er opstanden! – ja, han er sandelig opstanden! Glædelig påske fra Løsning og Korning kirker 😀 Se eller gense denne påskemorgensang, optaget og redigeret til påsken 2020 af Silas Bang og Lasse Kobbersmed 
Fasterefleksion 2021

Se alle fasterefleksioner

Fasten er en tid, hvor vi inviteres til at give eftertanken, stilheden og nøjsomheden mere plads for på den måde at kunne hengive os mere i bønnen og tiden med den Gud, der elsker os. Fastens hensigt er ikke at trække os ned i et alvorsfuldt mørke, men at stemme hjertet til påskens store glædefest. Dette aspekt ved fasten vil vi gerne fra kirkens side støtte op om. Vi har i fastetiden 2021 haft i alt 12 fasterefleksioner hver tirsdag…

Påskefortællingen

Hør Sune Skarsholm fortælle hele historien om påsken ud fra påskedugen på gulvet i Løsning kirke. Se den herunder eller på YouTube. Dette er den samlede video, som også bruges til de enkelte påskedage i online kirke for juniorer og teenagere i påsken, se her. Se også videoen med påske lovsange her.