Tid til PIT STOP – 2 aftner i foråret om parforholdet
Måske havde det været fornuftigt at give parforholdet et serviceeftersyn, inden det kom til de blinkende advarselslamper.
Det er det, der er tanken bag to aftner i løbet af foråret i Løsning Kirke d. 24. februar og onsdag den 17. marts. Her kører vi parforholdet i pit og forsøger at give det positiv opmærksomhed i form af to foredragsaftner. Vi vil gerne som kirke være med til at værne om ægteskabet og det gode samliv med hinanden.
Hent flyer som PDF her: Pitstop for par
Underviser: Psyko- og familieterapeut Steen Palmqvist
Pris: 50 kr. pr. person pr. aften, betaling ved indgangen, muligt med mobilepay
Kontakt: Randi Hummelmose eller Filip Torp Kildeholm
Tilmelding: Husk af booke plads herunder (tilmelding kommer)
Aftenens emner d. 17. februar
Hver aften indeholder 2 foredrag. I pausen serveres kaffe og lidt sødt.
The power of forgiveness, (kraften i at tilgive)
Parforholdet er det sted, hvor vi kan glæde hinanden i særlig grad. Årsagen er bl.a., at det her er vi valgt til som den vigtigste i min partners liv, og det at blive valgt til, indebærer stor glæde. Men der, hvor glæden er størst, er risikoen for smerte også størst. Derfor må vi kende til tilgivelse som en levende organisme i vores parforhold, så vi giver kærligheden grundlag for at vokse gennem hele livet – også når vi ikke har lyst til at tilgive.
Bedre sex – og mere af det
Der tales i vores tid meget om sex som grundlaget for det gode parforhold. Det er også vigtigt, at sex fungerer godt – ”det holder hjertet varmt”. Men egentlig er god sex ikke grundlaget for det gode parforhold. God sex er konsekvensen af det gode parforhold. Vi sætter derfor fokus på seksualitet i parforholdet, vi vi fordyber os i årsager og konsekvens, så vi kommer i mål: ”Bedre sex – og mere af det”.