Kirkefrø er kirkens legestue for børn i alderen 1-5 år (yngre/ældre børn er velkomne, men programmet tilrettelægges til den aldersgruppe!).
Vi mødes de fleste tirsdage kl 16-17 i kirkecenteret, undtagen når der er spaghetti-gudstjeneste eller lignende. En gang imellem afholdes der også Kirkefrø PLUS med spisning og foredrag for forældrene – læs mere her.
Du kan også blive medlem af Facebook gruppen Det’ for børn i Løsning kirke, hvor du løbende kan se opdateringer. Du kan også se alle datoer i denne oversigt over alt hvad der foregår for børn og familier i 2022: Det’ for børn efterår 2022.
Programmet er opbygget nogenlunde ens hver gang med sang, rytmik og bevægelser, en kort bibelhistorie fortalt med forskellige remedier i “børnehøjde”! Derefter forskellige lege og kreative aktiviteter.
Børnene har stor glæde af genkendelige sange og lege med faldskærm, ærteposer, rasleæg m.m. Vi synger sange der handler om, at Gud elsker os og passer på os – og det er det, vi gerne vil give børnene med – at de kan være trygge og altid må bede til Gud og fortælle ham alt. Bibelhistorierne er med til at øge børnenes kendskab til Gud og Bibelen rummer en masse beretninger som har en pointe, de lidt større børn kan relatere til.
ALLE er velkommen! Uanset hvor meget man ellers bruger kirken!
Kirkefrø afholdes på skift af kirke og kulturmedarbejder Linda Klitlund og frivillige forældre. Kontakt Linda Klitlund for mere info om Kirkefrø.
