Mandag d. 21. november kl 19:00 kan du være med til den anden kirkehøjskoleaften i Øster Snede Missionshus, hvor Erik Bjerager kommer og holder foredrag.
Overskriften for aftenen er: “Gud og hvermand – et foredrag om danskernes tro”
Efter mere end 28 år stoppede Erik Bjerager i foråret 2022 som chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Igennem årene har han fulgt udviklingen i danskernes tro. For 15 år siden skrev han bogen ”Gud bevare Danmark” om kristendommens betydning for dansk kultur og samfund. Nu gør han status og ser på den rolle, som kirke og kristendom spiller for os danskere i dag.
