Temaet for denne aften til menighedshøjskole er Vore forestillinger om Gud hvor Leif Andersen og Filip Torp Kildeholm taler.
Menighedshøjskole afholdes af en række kirker og Indre Missions fællesskaber i Hedensted provsti i samarbejde med Menighedsfakultetet i løbet af fem onsdage i januar, februar og marts fra kl 17:00-21:15 med undervisning og fællesspisning.
Læs mere om Menighedshøjskole her eller hent det detaljerede program her: Menighedshøjskole 2023 flyer.
Du kan tilmelde på teologi.dk/tilmeld. Hvis du kun ønsker at deltage enkelte aftener, skal du tilmelde dig og betale senest en uge før de aktuelle aftener. Deltagelsen er gratis, men forplejning koster 100 kr. per undervisningsdag.
Leif Andersen er cand.theol., lektor i Praktisk Teologi på Menighedsfakultetet. Foredragsholder. Har skrevet adskillige bøger, herunder sjælesorgsværket ›Kroppen og ånden‹ og prædikenlæren ›Teksten og tiden‹, begge i to bind, samt ’Gud, hvorfor sover du?’
Filip Torp Kildeholm er cand.theol., sognepræst i Løsning og Korning kirker. Gift med Johanne og far til to drenge. Tidligere ansat som IMU-konsulent i Aarhus
Program for 8. Februar – Vore forestillinger om Gud
16:40 | Drop-in kaffe |
17:00 | Velkommen! |
17:05 | Leif Andersen: Gudsbilleder og sjælesorg – del 1 Hvilket billede har jeg af Gud? Er han grusom eller mild? Farlig eller ufarlig? Kan jeg måske tage helt fejl af, hvem Gud er i sig selv? Og er der et sted, hvor jeg kan finde et pålideligt og sandt billede af Gud? Det kan påvirke både mit billede af mig selv og af min næste – og endda selvbilledet og næstebilledet hos mennesker, der ikke tror noget videre på Gud. |
17:50 | Pause |
17:55 | Leif Andersen: Gudsbilleder og sjælesorg – del 2 |
18:45 | Aftensmad |
19:30 | Filip Torp Kildeholm: Forudbestemmelsen til frelse og den frie vilje – del 1 Bibelen taler flere steder om en forudbestemmelse til frelse. Denne tanke er ganske udfordrende, for hvad med dem, der ikke frelses? Vi vil se på, hvordan vi skal forstå Bibelens tale om forudbestemmelse samt dens betydning for vores frelse, frie vilje og Guds nåde. |
20:10 | Pause |
20:15 | Filip Torp Kildeholm: Forudbestemmelsen til frelse og den frie vilje – del 2 |
20:55 -21:15 | Kaffe og opsamling |