Temaet for denne aften til menighedshøjskole er Kristen med hoved og hjerte hvor Kurt Christensen og Helga Døssing Bendfeldt taler.
Menighedshøjskole afholdes af en række kirker og Indre Missions fællesskaber i Hedensted provsti i samarbejde med Menighedsfakultetet i løbet af fem onsdage i januar, februar og marts fra kl 17:00-21:15 med undervisning og fællesspisning.
Læs mere om Menighedshøjskole her eller hent det detaljerede program her: Menighedshøjskole 2023 flyer.
Du kan tilmelde på teologi.dk/tilmeld. Hvis du kun ønsker at deltage enkelte aftener, skal du tilmelde dig og betale senest en uge før de aktuelle aftener. Deltagelsen er gratis, men forplejning koster 100 kr. per undervisningsdag.
Kurt Christensen er cand.theol., professor em. dr.theol. ved Menighedsfakultetet. Tidligere formand for Dialogcentret og tidligere leder af Center for Kristen Apologetik (CKA). Gæsteprofessor i bl.a. Addis Abeba og Oslo.
Helga Døssing Bendfeldt er cand.theol., sognepræst i Sindbjerg Kirke. Tidligere præst i Aarhus Valgmenighed. Medforfatter til bogen: ›Hvad i alverden er meningen?‹
Program for 22. Februar – Kristen med hoved og hjerte
16:40 | Drop-in kaffe |
17:00 | Velkommen! |
17:05 | Kurt Christensen: Kristen med god grund – del 1 Den kristne tro bygger på, at Gud er universets skaber, og at Jesus er opstået fra de døde. Foredragene vil pege på, at dette ikke, som mange mener, er tro i blinde, men at der findes en række gode grunde til at tro begge dele. |
17:50 | Pause |
17:55 | Kurt Christensen: Kristen med god grund – del 2 |
18:45 | Aftensmad |
19:30 | Helga Døssing Bendfeldt: Herre, lær os at bede – del 1 ›En af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det‹. Luk. 11,1. Johannes lærte sine disciple at bede. Jesus lærte sine det samme. Det er altså muligt at lære at bede. Vi skal se på nogle af Bibelens personligheder og lære at bede af dem |
20:10 | Pause |
20:15 | Helga Døssing Bendfeldt: Herre, lær os at bede – del 2 |
20:55 -21:15 | Kaffe og opsamling |