OBS: Tilmelding er lukket, kontakt kirkekontoret for at høre om evt. ledige pladser
Onsdag d. 31. januar fejrer vi kyndelmisse i Løsning kirke og får besøg af sognepræst Lisbeth Filtenborg, som holder et spændende og dramatiseret foredrag om Syv af Bibelens kvindeskikkelser – i lyst og nød. Lisbeth skulle have kommet til sidste kyndelmisse, men måtte melde afbud – så vi får fornøjelsen denne gang, hvor hun på ét og samme tidspunkt vil fortælle om disse kvinder og deres historie og samtidigt agere som dem.
Kom og vær med til denne medlevende fortælling, hvor Lisbeth på et og samme tidspunkt både vil fortælle om disse kvinder og deres historie og agere som dem. De syv kvinder er som de syv skabelsesdage: Eva, Sara og Hagar, Lea og Rakel, Batseba og Maria, Jesu mor. Læs mere om Lisbeth og foredraget her.
Vi starter kl 18:00 med en kort gudstjeneste ved Filip Torp Kildeholm. Til kyndelmisse fejrer vi lysets komme, både med vinterens afslutning og med Jesu komme til jord, som historierne om kvinderne i Bibelen også peger hen på.
Hele aftenen inkl. fællesspisning koster 140 kr (ekskl. drikkevarer). Man kan vælge mellem enten de klassiske gule ærter eller kyllingebryst i flødesovs.
Tilmelding senest onsdag d. 24. januar inden kl 12:00 enten via dette link: https://forms.gle/coTZyDjdYj1S1qTk9
eller til kirkekontoret: 75790014 / el@km.dk.
Se info om mulighed for kirkebil her.