Besøgstjenesten, Vågetjenesten og Aften for enlige vil gerne invitere alle interesserede med på sommerudflugt onsdag den 12. juni 2024.
Med liftbus går turen til Rørbæk Sø. Chauffør Per Frost vil igen i år køre os ad smukke og måske ukendte veje og med sine mange fortællinger gøre os klogere på både fortid og nutid.
Kaffen vil vi nyde på restaurant Rørbæk Sø, som har en skøn udsigt over søen. Det vil også blive muligt at gå en lille tur, for dem som gerne vil det.
Afgang fra Løsning kirkes parkeringsplads kl. 13.00.
Hjemkomst forventes kl. 17.30.
Vi har igen bestilt en stor liftbus, så det er muligt for alle at komme med. Chaufføren hjælper gerne med at stige på og af bussen.
Tilmelding senest tirsdag d. 21. maj (af hensyn til liftbus) til kirkekontoret v. Else Laursen, tlf. 75 79 00 14 eller el@km.dk
Ved tilmelding oplys venligst ønske om plads til kørestol/rollator og kosthensyn, fx diabetes.
Pris: 130 kr. for hele turen. Betaling ved påstigning i bussen.
Vel mødt til en rigtig smuk tur, hvor alle er hjertelig velkommen!
