
Til dig, som er ny i vores sogne – velkommen her!
Løsning og Korning kirker er for alle! Her møder du mennesker i alle aldre og livssituationer. Når vi er mange, og du er ny i byen/kirken, kan det være svært at finde sin plads i fællesskabet og lære andre at kende.
Derfor har vi ca. en gang årligt en “Aften for nye”. Næste gang er tirsdag den 3. sept. kl. 17.00. Vi mødes på Saturnvej 69 i Løsning hos sognepræst Sune Skarsholm.
Vi spiser aftensmad sammen og hilser på andre i en lignende situation. Formålet med arrangementet er at byde dig og din familie velkommen til området og i menighedens fællesskab. Vi vil fortælle om kirkens gudstjenester, visioner og arbejdsgrene – og du får mulighed for at møde flere af kirkens ansatte og andre tilflyttere i en hyggelig og afslappet ramme. Børnene er naturligvis også velkomne!
Så er du (relativt) ny i Korning eller Løsning kirker, enten ved at være flyttet hertil eller begyndt at komme i en af kirkerne inden for det seneste 2 års tid, så skal du være velkommen til at komme og være med?
Vi serverer en let anretning til aftensmad og forventer at være færdige med det formelle program kl. 19.00. Man er dog velkomne til at blive længere.
Arrangementet er gratis.
Tilmelding til Else kirkekontoret på el@km.dk eller 7579 0014.
Husk at angiv navn(e) på alle tilmeldte og evt. alder på medfølgende børn.
Du kan også læse mere om kirkerne og det at være ny i menighedsfællesskabet her.
