Vel mødt til en kæmpe stor koncertoplevelse i Løsning kirke med gratis entré onsdag d. 19. marts kl 19:00
Guitaristen Mikkel Ploug har med turnéer i over 24 lande, 17 udgivelser på velrenommerede internationale pladeselskaber og millioner af streams på Spotify etableret sig på den internationale jazzscene.
Mikkel har optrådt solo over hele landet med sine guitararrangementer af salmer og kendte danske sange. Hans solorepertoire omfatter blandt andet: “Du danske sommer, jeg elsker dig”, ”Solen er så rød, mor”, “En yndig og frydefuld sommertid” og “Sænk kun dit hoved, du blomst”.
