
Tid til PIT STOP – en aften med fokus på parforholdet
“Pitstop For Par” er en mulighed for at køre parforholdet til serviceeftersyn, og henvender sig til alle par, uanset alder og hvor længe I har været kærester/gift.
Denne aften vil psykoterapeut, par- og familieterapeut Steen Kruse fra Aarhus holde foredrag ud fra emnet Intimitet og seksualitet.
Det vil handle om betydningen af at kunne tale sammen om seksualitet, og betydningen af at kunne være tætte på hinanden, så den fysiske del kan understøtte den følelsesmæssige intimitet. Vi vil kigge på, hvilke typiske mønstre, vi ofte lander i.
Tilmelding er forlænget til søndag d. 12. april til Randi Hummelmose på sms: 51 16 09 60.
Pris: 50 kr. pr. person. Betales ved indgangen på MobilePay.
