Er du mand? Er du til eventyr? Er du til smuk natur? Ønsker du at komme tættere på dig selv, andre og Gud? Så tilmeld dig allerede i dag Løsning kirkes fjeldretræte, som finder sted i Norges storslåede natur.
Hvor og hvornår?
Retræten er fra onsdag den 13. til søndag den 17. august med afgang fra Løsning kirkes P-plads (tidspunkt tilgår). Vi er hjemme igen søndag aften omkring midnat.
Hytten
Hytten har en smuk udsigt over fjeldet og er beliggende i Rødalen, der er en del af fjeldområdet Filefjeld, syd for Jotunheimen i Norge. Hytten er lige dele charmerende og primitiv med tørkloset, sparsomt med varmt vand, gaskomfur og køleskab. Der produceres lidt el ved hjælp af solceller. I de forholdsvise små soverum ligger vi 2-4 personer. Der er desuden et skønt vildmarksbad.
Program
Store dele af retræten består af længere vandreture i fjeldet. Dagene vil blive indrammet i bøn med periodisk stilhed, og der vil blive god tid til både refleksion over liv og tro, gode samtaler, mandhørm, gode historie og oplæg undervejs.
Forudsætninger for at være med:
- du er i rimelig form til timelange fjeldvandringer
- du har den store nysgerrighed på Gud, og det der udfordrer dig i dit liv.
Vi er forskellige som mennesker, og det er en grundlæggende værdi på turen at respektere det. Samtidig kan vi også lære af hinanden, dele og berige hinanden – menneskeligt og åndeligt.
Tilmelding
Vi prioriterer at give plads til nye deltagere, så vi har valgt nedenstående tilmeldings-procedure:
Nye deltagere, fra lokalområdet, tilmelder sig inden den 17. marts 2025, derefter kan tidligere deltagere tilmelde sig de overskydende pladser. Sidste tilmeldingsfrist er den 1. maj 2025.
Tilmeld på mail
s.johan.nielsen@gmail.com
eller mobil 22836963
Pris
2900 kr. der inkluderer hytte, transport og forplejning
(inkl. buffet på færgen tur/retur )
Deltagerantal: max. 10 pers
Læs mere om turen og om tilmelding i flyeren: Fjeldretræte 2025