Hvad skal man gøre efter et dødsfald?
De pårørende skal anmelde dødsfaldet senest to dage efter til en af præsterne eller til kirkekontoret.
- Man kan henvende sig til en bedemandsforretning, som udfylder dødsanmeldelsen og sørger for aftale med kirkekontoret.
- Pårørende kan også anmelde dødsfaldet direkte til kirkekontoret og træffe alle aftaler her.
Ved henvendelsen aftales det, om det skal være begravelse eller brænding/bisættelse. Man aftaler tid og sted for begravelsen/bisættelsen, som kan foregå i enten Løsning kirke, Korning kirke eller Løsning gamle kirke. Se her for parkeringsmuligheder ved Løsning kirke og Løsning gamle kirke.
Inden begravelsen eller bisættelsen mødes de pårørende med præsten for at tale om afdøde, vælge salmer og i øvrigt aftale handlingens forløb. I samtalen og efter begravelsen/bisættelsen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.
Du kan læse mere om kirkegårdene ved Løsning og Korning og muligheder/priser for gravsteder eller læse mere i de to flyers: Løsning Kirkegård og Korning Kirkegård.
En kirkelig begravelse eller bisættelse
En kirkelig begravelse eller bisættelse er en højtidelighed, hvor de pårørende tager afsked med det familiemedlem eller den ven, som er død. Samtidig rummer det en forkyndelse af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.
Ved en begravelse eller bisættelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, vi har mistet eller aldrig fik.
Ved en kirkelig begravelse eller bisættelse kaster præsten jord på kisten og takker Gud for det håb, mennesket har fået gennem Jesu opstandelse fra de døde. De samme ord bliver sagt før dåben. På den måde begynder og slutter et kristent menneskes liv på jorden med tak.
Jesus sagde (Johannesevangeliet 11,25):
Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.
Hvordan foregår en begravelse eller en bisættelse?
Organisten indleder begravelsen/bisættelsen ved at spille et musikstykke, mens gæsterne kan samle tankerne. Herefter synger man en salme, inden præsten hilser alle i kirken fra alteret.
Ved alteret beder præsten en bøn og læser en tekst fra Bibelen, og derefter synger man en salme mere. De pårørende er selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges ved bisættelsen.
Efter den anden salme holder præsten en tale som både omhandler den afdødes liv og det kristne håb om opstandelsen.
Efter talen og evt. endnu en salme varierer ritualet alt efter, om det er en begravelse eller en bisættelse:
- Ved en begravelse bliver kisten nu båret ud til gravstedet, hvor jordpåkastelsen finder sted. Det er ofte nære pårørende til den afdøde, som bærer kisten, resten af gæsterne følger efter kisten i stilhed. Ved gravstedet sænkes kisten ned, mens kirkeklokken slår de ni bedeslag.
- Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirkerummet. Efter jordpåkastelsen synger man en salme, inden kisten bliver båret ud til rustvognen, som venter udenfor kirken. Resten af gæsterne følger efter kisten i stilhed og tager afsked med kisten ved rustvognen. Imens slår kirkeklokken ni bedeslag.
Præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene: “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”.
De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv. Og de skal minde os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt. At Gud er med os i livet, i døden og i det evige liv.
Præsten lyser velsignelsen og man beder fadervor sammen. Ved en begravelse synger man som regel også en salme ved gravstedet.
