Live stream af gudstjenester

Live stream af gudstjenester

Aktuel live streamet gudstjeneste

Om live streaming af gudstjenester

Alle søndage og helligdage live streames gudstjenester fra Løsning kirke på kirkens YouTube kanal. På YouTube og her på siden vil man kunne finde en planlagt live stream, som går i gang nogle minutter før gudstjenesten begynder.

Muligheden for at se gudstjenesten online er selvfølgelig ikke en opfordring til fravælge det at komme fysisk i kirke, men skal ses som et tilbud til dem på plejehjemmet, de der er syge og andre der af den ene eller anden grund er forhindret i selv at deltage i gudstjenesten. Forældre, der har været med til børnekirke, vil nemt kunne gense prædiken og den del af gudstjenesten, de gik glip af. Se desuden nyhed om live streaming her.

Det er vigtigt at understrege, at man trygt kan komme til gudstjeneste uden at frygte at blive filmet – heller ikke hvis man går til nadver. Det er kun præst og de øvrige medvirkende ved gudstjenesten der filmes. Vil man undgå at ens nakke måske kan ses, så skal man undlade at sætte sig på de to forreste rækker.

Efter gudstjenesten vil man kunne se optagelsen her på siden eller på YouTube i ca. én uges tid. Man kan også blot se eller høre prædiken her eller som podcast. Optagelser af prædikenen fra gudstjenesten vil være tilgængelig i længere tid.