Vi kan i Løsning og Korning menighedsråd med glæde byde Johanne Torp Kildeholm velkommen som ny servicemedarbejder i Løsning kirkecenter fra 1. juni, når Henning Kristensen stopper efter 17 år.
Henning har siden 2007 været fast hjælp i Løsning kirkecenter, hvor han (ofte sammen med sin hustru Estrid) har stået for køkkenet og servering ifm. alverdens arrangementer, sørget for bordpynt og bordopstilling, handlet ind og ordnet et hav af større eller mindre praktiske opgaver.
Nu bliver stafetten givet videre til Johanne og vi er sikre på, den høje standard nok skal fortsætte – i samarbejde med alle de mange frivillige, som også hjælper regelmæssigt til.