Julekoncerter for skoler og daginstitutioner

Julekoncerter for skoler og daginstitutioner

Traditionen tro er der i begyndelsen af adventstiden julekoncerter for skoler og daginstitutioner i Løsning Kirke.

D. 30. november giver Englesang (kendt fra YouTube) koncert for dagpleje-børn, vuggestue, børnehaver og skoleelever i 0. og 1. klasse.

D. 5. december fremføres julemusicalen: Stjernen over Betlehem for alle elever fra 2.-9. klasse på Løsning Skole, Korning Skole og Bøgballe Friskole. Musicalen opføres af GospelRoots, som er en del af Aabenraa Gospel Family.

Det er en stor glæde at fylde kirken med de mange børn fra vores sogne. I løbet af to formiddage med i alt 4 koncerter forventer vi at have besøg af over 1000 børn i Løsning Kirke.

Udover traditionen med julekoncerter for børnene, så har vi også hvert år juleoptakter med skolerne i Løsning og Korning, samt børnehaver og vuggestue/dagplejen når vi nærmer os jul.