Lasse Kobbersmed bliver organist vikar

Lasse Kobbersmed bliver organist vikar

Vi er meget glade for at kunne annoncere at Lasse Kobbersmed bliver fast organist vikar for Line Skydstofte Nikolajsen under hendes studieorlov fra september og frem til sommeren 2020, som tidligere beskrevet.

Lasse er en særdeles erfaren musiker både på klaver og på orgel – og har spillet sammen med adskillige bands og til mange arrangementer i tidens løb. Han har bl.a. spillet flere gange i Løsning kirke som en del af Lise Petersen band.

Udover at være professionel musiker arbejder Lasse til daglig på deltid som gymnasielærer i Silkeborg i fagene musik og mediefag – et arbejde han har søgt orlov fra for at kunne tage vikarjobbet i Løsning og Korning kirker.

Lasse er gift med Miriam og er far til tre drenge i alderen 0-6 år.

Vi er virkelig glade for at have en god og habil organist til at vikariere fast til gudstjenesterne og de øvrige arrangementer i kirken – så vi ved at musikken er i gode hænder. Og vi ser spændte frem til det som Lasse kan bidrage med ind i medarbejderflokken og kirkens dagligdag i den tid hvor vi må undvære Line.