Vi er i Løsning og Korning menighedsråd rigtig glade for at kunne offentliggøre, at vores nye kordegn bliver Marianne Høllsberg Skov. Marianne kommer til at starte 1. maj.
Foruden at passe kirkekontoret med bl.a. varetagelse af personregistrering og regnskabsførelse, kommer Marianne til at være gudstjeneste koordinator ved gudstjenesterne i Løsning kirke og kirkesanger ved vielser, begravelser og bisættelser. Marianne kommer også til at have kontakt med mange af kirkens frivillige og være med til at arbejde på at fremme og opmuntre til frivillig tjeneste i kirken.
Marianne er et kendt ansigt i både Løsning og Korning Kirker og er i dag frivillig ved Løsning kirke som tekstlæser under gudstjenester og i gruppen bag Café Q.
Marianne bor i Korning med sin mand Morten og deres to børn Caroline og Noah.
Marianne siger selv om hendes nye job:
Jeg er glad og taknemmelig for fremover at få lov at være en del af arbejdsfællesskabet i Løsning Kirke og glæder mig til at komme i gang med de nye opgaver.
Stort velkommen til Marianne – tag godt i mod hende i hendes nye rolle.
