Oplev Israel, forstå Bibelen
Løsning og Korning kirker arrangerer en menighedstur til Israel fra 17.-29. oktober 2022. Turen arrangeres i samarbejde med Felix Rejser. Med turen vil vi styrke menighedens fællesskab og skabe større glæde ved og forståelse for Bibelens budskab. Der er allerede en god flok der har tilmeldt sig (da turen oprindeligt var planlagt i 2021), men der er fortsat ledige pladser.
Israel tilbyder en unik mulighed for at læse Bibelen i dens egne omgivelser. Menighedsturen kombinerer store oplevelser på de bibelske steder, godt fællesskab, skønt vejr – og masser af bademuligheder ved så forskellige steder som Det Døde Hav, Galilæas varme kilder, Genesaret Sø og Middelhavet.
Turen kræver normal fysisk formåen, også i varme temperaturer (normalt ligger dagtemperaturen i Israel i oktober på 25-30 grader, men på visse lokationer er det varmere).
Dato: 17.-29. oktober 2022
Overnatninger: Jerusalem (3 nætter), ved Det Døde Hav (1 nat) og i Galilæa (7 nætter)
Pris: 13.190 kr. + 3.805 kr. for flyrejse tur/retur
Program: Se nedenfor eller hent som PDF: 2022 Program – Menighedstur til Israel. Læs også mere i Facebook gruppen for turen.
Tilmelding: 1. juni 2022 ved mail til info@lkkirker.dk eller kontakt til Kirkekontoret. Der er allerede en god flok der har tilmeldt sig 21), men der er fortsat ledige pladser.
Rejseledere og undervisere:
Sune Skarsholm har siden 2015 været sognepræst ved Løsning og Korning kirker. Som præst er Sune stærkt optaget af forkyndelse, undervisning og kirkens fællesskab. Sune står blandt andet for en del af undervisningen på turen
Torben Mathiesen, konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler. Torben har boet i Israel, har stor rejseledererfaring og har i mange år været beskæftiget med kurser, foredrag og rejser til Israel. Torben står blandt andet for undervisningen på de bibelske steder.