Med en egen blanding af ynde og værdighed ligger Korning kirke i sit sogns vesterende. Gør Løsning gamle kirke sig gældende gennem en vis ren enkelhed, har annex-kirken i anderledes grad nydt godt af velgøreres bevågenhed. Og det er næppe uden grund, at folk af fag karakteriserer Korning kirke som en af Østjyllands sjældneste og smukkeste.
Kirkebygningen
Korning kirke er i 1100-tallet rejst af frådsten, lagt på granitsokkel. Omkring 1400 indbyggedes hvælving i koret, mens skibet formentlig fik sine tre fag krydshvælv omkring 1450-75. Tårnet er sengotisk, bygget af munkesten og i midten af 1700-tallet forsynet med det kendelige Lichtenberg-spir med løgkuplen. Det berettes, at Lichtenberg kunne gå på egne jorder fra Horsens til Engelsholm slot. Flere kirker i dette strøg bærer (med variationer i udførelsen) idag hans kuplede spir til minde om svunden storhed.
Døbefonten
Døbefonten er beslægtet med fontene i Ølsted og Store Dalby. Den bærer i sin granit tydeligt løvetegninger og primitive menneskeskikkelser. Dåbsfadet, der i tidsrummet 1575-1600 er forarbejdet i Sydtyskland, rummer afbildning af syndefaldet. Her, i dåben, genoprettes, hvad dengang ødtes.
Kirkens inventar
Kirkens inventar regnes for at være af ret høj kunstnerisk værdi. Det tildækkede (delvis malede) alterbordspanel dækker et gammelt stenalter og bærer en barok-tavle, opsat omkring år 1600. Fra denne tid stammer det alterbillede, malet på træ (den korsfæstede, omgivet af dåbs og nadvers ord), som nu pryder skibets nordvæg over for prædikestolen. Ældst af indskæringerne på alterets bagside er denne: Matthias Severin i Rimerslund Anno 1631. I 1756 lod Lichtenberg tavle og billede ændre og knyttede sit våbenskjold (med lyset på bjerget!) til altertavlens vinger. Det billede, Lichtenberg lod opsætte, er givetvis malet af kunstneren Marcus Christian Thrane. Hans spor er at finde i en del kirker – f.eks. ligner alterbillederne i Vestervig og i Lemvig til forveksling billedet i Korning. Til alteret hører et par sengotiske malmstager samt altersølvet forarbejdet efter svenskekrigenes dage. På alterkalkens fod står: DENNE KALCK HØRER TILL KVORNING KIERKE ANNO 1664.
Skriftestol
I koret står en skriftestol. Den bærer årstallet 1656, og den har givet plads til præsten og en skriftende. Fra samme tid er bevaret 12 stolegavle, som nu er anvendt nederst i kirken. I 1704 lod Niels Jensen til Merring- og Ussinggårde udskære det ejendommeligt-smukke korgitter, rummende et minde om hans tre hustruer. I grunden var korgitterets funktion at skabe så megen afstand mellem kirkeskib og skriftestol, så skriftemålets hemmelighed kunne være mest muligt sikret.
Kunstneren skal være den samme, der har forfærdiget korgitteret i Horsens Klosterkirke, og motiverne er den gamle og den nye pagt, fald og genrejsning. Korning korgitter har i tidens løb været placeret forskellige steder i kirken, men står nu på den plads, hvor det i sin tid begyndte, og hvortil det blev skåret.
Prædikestolen
Prædikestolen stammer fra 1600-tallets første tid. Den er smuk og egenartet – en kunsthistorisk pudsighed er, at to af evangelisterne, Mattæus og Lukas, er forsynet med lorgnetter! Nederst på stolen står bogstaverne AKS og EIS (vel kirkeværge-initialer). Om det skarptskårne myndige kvindehoved over det ene sæt bogstaver skal bære en dalevende kvindes træk videre til efterslægten, er vel ikke usandsynligt, men hendes navns hemmelighed er i al fald bevaret. Prædikestolen har tre latinske skriftord løbende; det angives ikke, hvorfra skriftstederne er hentet ; men det drejer sig om disse tre: over stolen Esajas 58,1 – øverst på selve stolen Lukas 11,28 – nederst på stolen 2. Timoteus-brev 4,2.
Endnu bør blandt inventaret nævnes det enkeltsmukke krucifiks på kirkens nordvæg, skåret omkring 1450-75, samt dåbstavlen over udgangsdøren, fra omkring 1700. Den, der går op over skibets vestlige hvælvingsfag, vil et sted kunne se ned i kirkens nordmur og dér se den gamle, gennem århundreder slidte stentrappe, der indtil nyeste tid dannede eneste adgang til tårnet. Nu er dens indgang fra kirkeskibet muret til, og adgangen til tårnet er gennem en lem i våbenhusets loft. Kirkeklokken er i 1861 omstøbt i København efter den gamle klokke, der siden 1594 bar apostel-ordet til indskrift: Er Gud for os, hvem kan da være imod os.
Udvendig istandsættelse
Den udvendige istandsættelse er egentlig påbegyndt i 1978. På den tid var pastor E. Bøytler sognepræst og menighedsrådsformand her, nemlig fra 1967 til sin død i 1983. Under juleaftensstormen i 1977 , var taget på kirketårnets løgspir under gudstjenesten ved at løsne sig. Efter en grundig undersøgelse besluttede menighedsrådet at forny blytaget og reparere træværket på spiret. Dette skete i sommeren 1978. Samtidig blev kirkeskibets blytag på sydsiden fornyet, da dette også viste sig at være dårligt. Nu var der altså begyndt på en gennemgribende istandsættelse. I 1986 blev murværket på tårnet repareret, murværket på den øvrige del af kirken blev afrenset, der blev bygget nyt kapel med kontor, toilet, fyrrum og redskabsrum. Samme år blev der lagt nyt blytag på kirkeskibets nordside, som før havde været af tegl.
I 1988 fortog man afrensning af indvendig murværk, kalkning, nye gulve blev lagt, udvidelse af belysning, maling af træværk og vinduer, alterpartiet istandgjort, nyt orgel med 12 stemmer fra Bruno Christensen og Sønner. Arbejderne blev ledet af arkitekt Olaf Brusch, Thisted.
Vil du vide mere
Nationalmuseets beskrivelse finder du her
