Løsning gamle kirke 
står som et historisk monument på Vestergade – en fredet bygning, hvidkalket og smuk, som en repræsentant for en tid, hvor effektiviteten ikke var det væsentlige, men derimod æstetikken og ønsket om at tjene og ære Gud. Den er dateret til omkring 1100-tallet, hvilket gør, at den er blandt de ældste kirker i landet. Kirken virker enkel på trods af blandingen mellem den oprindelige romanske bygning og de senere gotiske ændringer som for eksempel tårnet. I nyere tid er våbenhuset blevet ombygget, i den forbindelse blev der monteret et ur over indgangen.
Døbefonten
Ligesom selve kirken er kirkens indre og interiør også præget af de forskellige tidsaldres krav og tanker om, hvordan kirkerummet skulle se ud. Døbefonten er det ældste man kan finde i kirken, den er romansk og kan være på alder med kirkebygningen. Selve døbefontens fod er en mishugget font, som er blevet vendt på hovedet. Motivet på fonten er 3 løvefigurer i samme stilart, som man kan finde på for eksempel Jellingstenene. I bunden af døbefonten kan dåbsvandet hældes ud. Symbolikken heri er, at kirken hviler på Guds nåde, som mødte os i dåben. Dåbsfadet er af messing fra tiden 1575-1600 og motivet på fadet er Mariæ bebudelse og en række hjorte, med symbolsk hentydning til GT´s salme 42,1. Hvis døbefonden kunne tale, kunne den berette om en juleaften i 1720, hvor et tvillingepar skulle døbes, mens drengen blev døbt, døde tvilligesøsteren i armene på hende der bar – søsteren nåede ikke at blive døbt.
Korbuekrucifikset
Krucifikset er, selvom det ser ud som en helhed, sammensat, idet armene er sat på senere og derfor ikke er nær så gammelt, som resten af krucifikset, som stammer fra perioden 1475-1500.
Altertavlen
Altertavlen har tidligere været præget af et korsfæstelsesbillede, dette har bundet altertavlens sokkel med de tre kors og opstandelsesbilledet sammen. Det nuværende alterbillede, som forestiller Vandringen på søen (Mt. 14 v.22-33), er malet i 1890’erne. Altertavlen bærer også præg af forskellige tiders idéer, således er apostelskikkelserne skåret omkring år 1500 og stammer fra kirkens gamle fløjaltertavler, mens sidevingerne er malet og opsat i 1700-tallet. Apostelfigurerne er formentlig skåret af herslevmesteren (Herslev altertavles billedskærer). Storkøbmanden Gerhard de Lichtenberg nævnes på en inskription på altertavlens fod, en af de meget tidlige sponsoraftaler?
Kirken havde tidligere et eller flere sidealtre og i tilknytning hertil en skulptur af Himmeldronningen, som blev solgt for 6 kr. i 1893 og på den måde havnede den på Koldinghus museum, hvor man kan se den, den dag i dag.
Prædikestolen
Prædikestolen er oprindeligt en renæssancestol, men har tilføjelser fra senbarokkens tid. Man mener at den er udført af samme snedker, som har skåret stolen i Korning. Den ældste del og størstedelen af stolen er således fra begyndelsen af 1600-tallet. I de tre synlige felter på stolen ses: Matthæus, Markus og Lukas, med tilhørende symboler. Under billederne af evangelisterne står der på latin: “Salige er de, som hører Guds ord”.
Epitafium
Epitafiet er i barokstil og mindes Sognepræst Rasmus Pedersen Tøxen, som var præst i sognet fra 1674-1693. Tøxen overtog, som skik var dengang, sin forgænger Jerløs´ enke Margrethe Christine Graae, men blev efter Margrethes død viet til Helene Holgersdatter. Sidstnævnte kunne se sit navn på epitafiet efter Tøxens død, en speciel fornøjelse, hun blev viet til sin mands efterfølger Hans Olufsen Nysted. Tøxen har ladet sit navn indhugge mellem navnene på sine to koner. Han fik 5 børn og har selv forfattet teksten på epitafiet 3 år før sin død. Epitafiet slutter med ordene “Jehovæ Ope Nitor”, som kan oversættes med “Gud giver hvile”.
Vil du vide mere
Nationalmuseets beskrivelse af Løsning gamle kirke findes her.
Herunder kan du også se billedet af kirkeklokkerne, orgelet og præstetavlen med tidl. præster.
