Mads og Janice Jakobsen i Kipili

Mads og Janice Jakobsen i Kipili

Mads og Janice Refshauge Jakobsen er siden efteråret 2018 udsendt af Brødremenighedens Danske Mission til Kipili i Tanzania, hvor de skal arbejde med evangelisation, hjælpe de lokale kirker og være med til at opbygge nye menigheder, samt hjælpe med undervisning og sundhedsprojekter.

Mads er opvokset i Løsning og kommet i Løsning kirke sammen med sin familie. Derfor har det også været naturligt, at Løsning kirke fungerer som udsendelsesmenighed og bagland for Mads og Janice’s missionærgerning.

Mads var i 2014-2015 udsendt som volontør for BDM. Efter at være tilbage i Danmark igen oplevede Mads et kald til at rejse ud mere permanent, hvilket resulterede i at han blev ansat som missionær i BDM. Første skridt på vejen var her et 2-års uddannelses ophold på All Nations Christian College ved London. Udover en solid teologisk og missional balast mødte Mads også her Janice fra Hong Kong, og de to blev gift i slutningen af 2017. Parret er således udsendt af både BDM i Danmark og Janice’s bagland i Hong Kong.

Du kan læse mere om at støtte Mads og Janice’s arbejde på BDMs hjemmeside.

Du kan få løbende opdateringer ved at følge deres YouTube kanal eller se sidste nyheder her.