Slår livet knuder eller vender alt det vanlige og kendte pludselig på hovedet, kan madordningen være et tilbud til dig. Eller måske kender du en som kunne have brug for madordningen i en periode på 1-2 uger.
Madordningen er for alle borgere som bor i Løsning og Korning sogne og skal ses som en hjælp ved sygdom, fødsel, operation eller ulykke.
Fra hjerte til mund
I nogle situationer kan det være vanskeligt at overskue sit liv og bare det at få mad på bordet er uoverskueligt! Det kan eksempelvis være ved sygdom, fødsel, operation eller ulykke.
I samarbejde med Løsning Indre Mission tilbyder vi en madordning for mennesker i Løsning og Korning sogn som kan have glæde af det i en kortere periode.
Tilbuddet gælder dagens varme måltid som vil blive leveret frossen – man står selv for opvarmningen, men det leveres med tilbehør (kartofler, grøntsager ol.). Normalt vil der én gang om ugen blive leveret mad til 4 måltider.
Ved samtalen pr. telefon oplyses adresse, hvornår du kan træffes hjemme og hvor mange munde der skal mættes og gerne alder på evt. børn.
Udgangspunktet er 1-2 uger, Ved opfølgende samtale tales om behovet er opfyldt.
Kunne du tænke dig at lave maden:
Har du lyst og overskud til at lave mad til ”mad-banken” i kirkecentrets fryser, kan du kontakte Linda Klitlund eller Randi Hummelmose.
Skriv blot på emballagen hvilken ret det er, og hvilken tilbehør som uddelerne skal købe at tage med, (eksempelvis ris, pasta, salat, brød) samt dato for tilberedelsen. Der skal i hver portion være til 2 personer.
Hvem kan jeg kontakte:
Sognemedhjælper Randi Hummelmose: 51 16 09 60
Lisbeth Rasmussen: 42 40 57 40
Se også denne flyer: Fra hjerte til mund flyer