Tirsdag d. 9. juni er der blevet udsendt nye retningslinjer for kirker og andre trossamfund – se dem her.
Det betyder bl.a. at der må være flere i kirkerummet (der skal nu kun være 2 kvadratmeter pr. person i stedet for 4 kvadratmeter) – dog skal der fortsat være 2 m mellem gudstjenestedeltagere når man synger. Personer, der til dagligt er i tæt kontakt, må fortsat sidde sammen.
Vi kommer derfor til at overveje hvor mange der kan booke pladser i kirkerne. Hvis der er mange der sidder sammen (som familier), så kan der nu være flere end oprindeligt og stadig overholde pladskravene.
Gudstjeneste tiderne for den kommende tid kan ses her. I juni vil der fortsat være to gudstjenester hver søndag i Løsning, men hvis der lørdag er få tilmeldte ved den anden gudstjeneste og ledige pladser ved den første, så kan det være den anden aflyses og man bliver “ombooket”.
Så husk at booke så snart du ved hvornår du vil til gudstjeneste – og lad være med at tænke at du skal gemme pladsen til andre. Der ER være plads nok – velkommen til gudstjeneste!