Tag på Alpha kursus

Tag på Alpha kursus

Prøv Alpha i Løsning

– hvis du vil vide mere eller blot have genopfrisket om den kristne tro!

Løsning kirke inviterer alle der har lyst til Alpha kursus! Vi begynder hver aften med aftensmad, uformel hygge. Derefter holdes der et oplæg om aftenens emne, som lægger op til samtale. Samtalen er fri og uden facitliste!

Om Alpha

Bogstavet alpha (α) er det samme som a i alfabetet. Alpha er med andre ord for begyndere og kræver inden forudsætning udover nysgerrighed. Kurset er skabt til samtale og til at udforske grundlæggende kristentro på en venskablig, åben og informativ måde. Samtalen foregår i mindre grupper, hvor alle har mulighed for at dele tanker
og synspunkter med hinanden. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Alle er velkomne.

Alpha handler om nogle af livets store spørgsmål :

  • Hvad er meningen med mit liv?
  • Hvordan kan troen passe ind i et moderne liv?
  • Hvad skal man gøre ved det onde?

Oplæggene holdes af forskellige mennesker: en præst, en lærer, en læge, en projektleder osv.

Praktisk

Opstart og tidspunkt: Onsdag den 15. januar er en intro-aften, hvor man kan komme og prøve. Vi fortsætter de næste 10 onsdage (undtagen i vinterferien i uge 7), plus en temalørdag 22. februar. Vi begynder kl. 18:00 og slutter senest kl. 20.30. Se også i kalenderen her.

Kursusledere: Lene Abildtrup (2484 3460) og Torben Mathiesen (2966 7912)

Kursusledere Torben Mathiesen og Lene Abildtrup

Sted: Løsning Kirkecenter

Pris: Mad 30 kr. pr. gang ellers gratis

Tilmelding: Til kordegn Else Laursen, gerne inden 8. januar

Flyer: Du kan hente en flyer for kursus her: Flyer Alpha kursus 2020

Fakta Om Alpha

Mere end en million mennesker udover hele jorden har deltaget i et Alpha kursus i løbet af de sidste 10 år. Kurserne afholdes i kirker, hjem, skoler, universiteter og fængsler. Gennem Alpha er der mulighed for at udforske den kristne tro i en afslappet atmosfære.

Læs mere om Alpha på alphadanmark.dk

Alpha er:

AAlpha er for alle der gerne vil vide mere om kristentroen.

LLærdom og latter – det er muligt at lære noget om kristentroen og samtidig have det sjovt.

PPasta og pizza – aftenen starter med et fælles måltid.

HHjælpsomhed. I små grupper hjælper man hinanden til at forstå de spørgsmål, som talen rejser.

AAlle spørgsmål er velkomne. Intet spørgsmål er for enkelt eller for provokerende.