Vandreretræte for kvinder 10.-13. september

Vandreretræte for kvinder 10.-13. september

Flyer for Vandreretræte for kvinder
Flyer for Vandreretræte for kvinder

Kan du lide at vandre i naturen? Er du nysgerrig på, hvad der sker, når vi er stille? Er du kvinde?
Så er en vandreretræte måske noget for dig.

Løsning og Korning Kirker inviterer til vandreretræte for kvinder på Mors. Formålet med en retræte er at trække sig væk fra hverdagens gøremål og impulser, så der er ro til at møde Gud.

Retræten foregår fra torsdag d. 10. september kl. 16 til søndag d. 13. september kl. 14. Udgangspunktet er et sommerhus på Mors, som vi vender tilbage til hver dag. Elisabeth Hyttel vil stå for retræten.

Turen er bygget op over Martin Lônnebos Kristuskrans, som skaber den daglige rytme. Undervejs gennemgår vi kransen og både beder, synger og hører tekster fra Bibelen imellem vandreturene.

Vi går 15-20 km hver dag rundt på Mors. Terrænet kan være kuperet. Der vil hver aften være en reflektionsrunde, hvor vi kan dele det, der har fyldt dagen igennem. Vi skiftes til at stå for praktiske opgaver undervejs.

Forudsætninger for at være med:

  • Du er i rimelig form til timelange vandreture.
  • Du er nysgerrig på Gud og andre mennesker.

Vandreretæten koster 950 kr., der inkluderer overnatning og forplejning.

Der er plads til 10 deltagere, og man skal melde sig til turen på edhyttel@gmail.com eller på tlf. 40797420

Tilmelding senest 15. juli.